Og derfor mødte jeg folk med fnys, rullende øjne og afvisning, især hvis de elskede mig.

Det var jo en løgn, at de elskede mig, for det var jeg jo ikke værd.

Selv den mindste venlighed, blev afvist og lukket ned.

Hvordan mon det er at være ven/kæreste/partner med sådan en

Der ikke vil elskes.

Ikke særlig rart, ikke særlig venligt.

For, det at elske en anden, og så blive afvist, indirekte få af vide at man er galt på den.

Det slider, det dræner en for energi, for kærlighed.

Til sidst holder man op med at elske, eller går sin vej.

Nu tør jeg lade andre elske mig

Og, jeg tør elske andre.

Og det er ret magisk, får når vi oprigtigt elsker andre, så tør vi også lade dem gå, sætte dem fri, lade dem være frie.

Vi tør være os selv og elske nogen, uden at det betyder andet end at vi elsker dem.

Vi tør elske, uden binding, uden kontrakter, uden forpligtigelser.

Tør du?