Sådan havde jeg det i mange år.

Jeg knoklede (alt for meget).

Læste, lærte, gjorde ting til højre og venstre, hjalp alle jeg kunne.

Men der var ikke noget formål, ingen retning, det hele var bare for at gøre noget, se aktiv og produktiv ud, men intet af det gav mening for mig.

Så ender man som Alice i eventyrland

Der hvor Alice møder katten og spørger:

“Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme herfra … ?”

“Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen,” sagde katten.

“Det er mig temmelig ligegyldigt …” sagde Alice.

“Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går,” sagde katten.

“- bare jeg kommer et eller andet sted hen,” føjede hun til som en slags forklaring.

“Åh, det gør du sikkert,” sagde katten, “når bare du går tilstrækkelig langt.”

Sådan har jeg haft det i det meste af mit liv

At jeg gik og gik, og kom et eller andet sted hen – men uden at det gav mening.

Uden at jeg følte tilfredshed, lykke, formål.

Men det har jeg nu.

For min egen gennemgang af det 12 ugers forløb som jeg sælger, lærte mig (anden gang jeg tog det) hvad der er det vigtigste for mig altid at øve mig i.

Nemlig “providing homecoming for all of us”

Om det så er min datter, min partner, en kunder der køber min software eller fakta medarbejderen – så øver jeg mig i at give dem plads til at føle sig hjemme.

Hvad gør du?