Jeg giver op, det er for hårdt, for svært, jeg orker det ikke mere.
Kender du det at have det sådan, at have sådanne tanker? Måske du har haft dem på grund af noget fysisk hårdt?
Men hvad hvis det er psykisk det er hårdt, hvis du nu ikke magter det mere fordi det er svært eller hårdt?
Skal du så give op
Skal du så give slip og bare give op?
I mange tilfælde vil det være værd at være nysgerrig på om ikke svaret er et klart JA!
For hvad ville der ske, hvis du opgav modstanden, opgav kampen, opgave at få det til at fungere og gik.
Sagde fra, sagde jeg vil ikke mere, og stoppede modstanden du har mod at se en anden vej, hvad nu hvis du stoppede med at holde fast i at det skal være på din måde?
Hvad nu hvis
Det viste sig, at det du holder fast i, er at du vil have ret, at det skal være på en bestemt måde, fordi du har besluttet dig for at være et offer, en det er synd for, en der er syg og svag?
Hvad nu hvis du gav slip på alt det, og trådte ind i sandheden om dig selv, at du er mægtig og prægtig, at du altid kender din egen sandhed. At du godt må stille dig op på din egen ølkasse og udleve og udstille din venlighed og medmenneskelighed.
At du gerne må byde ind, du gerne må have en menig, gerne må stille op, råbe op, have en mening.
Hvad nu hvis du gerne må sige fra over for uvenlighed over for umenneskelighed over for dem der har modstand?
Hvad nu hvis
Du gav slip på din modstand, din irritation, din frustration og i stedet valgte at smile og danse fra opgave til opgave, fra valg til valg?
Hvordan ville dit liv så være?