Jeg mødte en fantastisk kvinde i dag

Vi var på tur til vesterhavet i dag, kæresten og jeg.

Der mødte vi en helt fantastisk kvinde.

Hun arbejde som tjener på den cafe som vi spiste frokost på, og det som gjorde mødet med hende ekstra fantastisk var hendes udstråling og energi.

Den måde hun mødte mig og de andre mennesker i cafeen på.

Med smil, varme, tålmodighed og glæde.

Tænk sig

Hvis alle mennesker var som hende, altid smilende, nysgerrig, åbne og hjælpsomme.

Hvis kollegaerne, kunderne, fakta medarbejderne, buschaufførerne og medarbejderne hos skat alle var som hende.

Så ville det ikke være svært at være i godt humør, selv på en dårlig dag.

Så det øver jeg nu

At være som tjeneren på cafeen.

Åben. Hjælpsom. Lyttende. Smilende.

Vil du være med til at øve det?