Er en perfekt undskyldning men hjerne kaster på bordet, for at afholde mig fra at gøre noget der skaber værdi, men også risikerer at være farligt.

Der kunne være at jeg tænker på at blog post, kode noget på TimeBlock, læse en bog eller svare på mails.

Når den fornemmelse, for at kunne skabe værdi, opstår, så tænker jeg alt for ofte “jeg ville ønske jeg havde noget fornuftigt at give mig til”

Så for at undgå at være sårbar

Så spiller min hjerne “du har ingen værdi at tilbyde til andre” kortet.

Hvilket virker stort set hver gang.

Bagdelen er at jeg føler mig tom, værdiløs, alene, uduelig.

Men i det mindste ikke sårbar…