En læring som jeg og mange af mine klienter igen og igen har er, at jo mere noget betyder for os, jo vigtigere det er, jo mere kan vi sidde fast.
Det gælder både relationer og opgaver.
Hvis det er en tæt og betydelig relation, så har vi meget mere at miste, end hvis det er en fjern, sporadisk relation.
Det vi gør
Kan være at gå i panik, blive bange, forskræmte, nervøse, når vi er tæt på de relationer der betyder meget for os – for nu er der jo meget på spil.
Vi opfører os måske mere ude af center, i forhold til når det gælder ikke lige så vigtige relationer.
Vi taler måske venligt til fakta medarbejderen, men råber af vores børn eller partner.
Vi lytter intenst til en fremmed på ferien, men skænker ikke vores kone et øjebliks opmærksomhed.
Det vi kan gøre
Er at anerkende at, når det er svært, er det ikke fordi det er farlig, ikke fordi vi skal lade være.
Så er det fordi vi står over for en relation, eller opgave, som betyder noget for os.
Som tester vores center, vores værdier, vores etik og moral.
Og så skal vi stå ved hvem vi er, holde fast i os selv.
For hvis relationen holder, så er den styrket.
Hvis den knækker, så har du i det mindste været tro over for dig selv, i stedet for at forråde dig selv, for at ikke fornærme relationen.
Hvis du forråder dig selv
For ikke at fornærme relationen, hvordan tror du så du er i relationen næste gang i ses.
Glad og afslappet, eller bange for at du IGEN skal forråde dig selv.
Så overvej:
Hvilke relationer vil du gerne bygge?