Kærlighed

Når vi forelsker os i en anden, er det værd at være opmærksom på om det vi forelsker os i er den anden eller en løsning.

Hvis du er, som de fleste andre på denne planet, så bærer du rundt på gamle minder der påvirker dig i din nutid.

Nogen af de oplevelser du har været igennem har måske endda efterladt dig såret og som beskyttelse har du dannet et panser.

Men panseret – Det forhindre dig i at mærke, i at være til stede, i at elske og blive elsket. Panseret bliver en blokering som forhindre dig i at nå ind til din egen kærlighed, din egen tilfredshed, din egen selvtillid.

Og når det sker, kan det meget let føles som om der mangler noget, at der ikke er nok kærlighed, ikke nok opmærksomhed, ikke nok venlighed.

Så hvis du har sådan en mangel

Så vær ekstra opmærksom hvis du forelsker dig hovedkulds i en anden person. For den hovedkuldshed kan meget vel dække over at du ser den anden person som en der skal rette op på dine mangler.

Som en der skal fylde dit hul op med det du mangler. En som skal elske dig lige netop på den (ukendte og ubeskrivelige) måde som der skal til, før du føler sig elsket.

Men hvad er det så du har forelsket dig i, er det personen eller løsningen?

Overvej hvordan det er

At blive elsket fordi man er løsningen på en andens problem.

Overvej hvordan det er at blive set på som en løsning, en ting – i stedet for et menneske?

Overvej også, om du elsker en løsning eller et menneske?