Kender du det med at nogen mennesker de får dig til at gå i baglås.

Bare tanken om dem, får dig til at sætte hælene i og gøre modstand.

Blive irriteret, hidsig, arrig.

Hvordan tror du de gør det?

Er det fordi de er åbne, nysgerrige, venlige?

Ser de dig som den du er, er de hjælpsomme?

Eller er det fordi de møder dig med modstand, lukkethed, negativitet?

Med en forventning om at du “gør dem fortræd”?

Hvordan tror du de opfatter dig?

Hvis du allerede inden mødet er irriteret, arrig, hidsig, har paraderne oppe.

Når du møder dem med modstand.

Hvem tror du så, de tænker der starter med at have modstand, dem eller dig?

Modstand avler modstand

En god måde at illustrere hvordan vi automatiks gør modstand er en lille øvelse du kan lave med din partner, barn, kollega eller ven.

Bed dem om at lave en “thumbs up” foran dig.

Dernæst placerer du din tommelfinger på deres, så i står med tommel mod tommel.

Så skubber du til deres tommelfinger.

Alle jeg har gjort det med, skubber igen, giver modstand (med mindre de har prøvet det før)

Ingen kan svare på hvorfor, når jeg spørger hvorfor de yder modstand.

Hvad gør du?

Når nogen trykker på din tommeltot?

Yder du modstand, eller bliver du nysgerrig på hvorfor de skubber?