En af årsagerne til at jeg skriver dette og de 365 andre blog post i år er modstand.

Eller, rettere sagt, for at lære at leve med modstanden inde i mig.

Lære modstanden at kende.

Lære, at den ikke behøver at styre mig, at kontrollere mig.

Den modstand lærte jeg noget om for nyligt

Da jeg læste noget feedback jeg fik, for der lagde jeg mærke til at jeg nærmest ikke kunne læse de områder der handlede om områder hvor jeg kunne forbedre mig.

Det som var så interessant, var at jeg blev vred, sur, følte mig uretfærdigt behandlet og meget meget mere.

Ikke fordi, det de skrev var forkert.

Nej, fordi det var korrekt.

Men hvorfor så vrede og modstand?

Jo ser du, selv om jeg godt vidste jeg skulle forbedre mig på de områder som blev beskrevet.

Så turde jeg ikke.

Jeg var bange for at gøre det de foreslog.

Og i stedet for at indrømme det over for mig selv, så blev jeg vred.

For vreden er en god måse at skjule frygten og angsten.

Modstand

Det som der stod var, at det var som om jeg ikke turde stå ved hvem jeg var og hvad min position var.

Som om jeg skjulte mig.

Som om jeg ikke stod ved mine meninger (uden at stå fast).

Ikke turde tale højt og tydeligt.

Så det gør jeg nu.

Hver dag, i 365 dage, udfordrer jeg angsten, frygten, stemmerne inde i hovedet der forsøger at stoppe mig.

Som vil have mig til at holde op med at skrive og hoppe tilbage i hullet.

Men denne gang bliver jeg ved med at skrive, hele året, hver dag.

Ikke fordi det er nemt, eller fordi jeg ikke er bange for hvad du syntes.

Men fordi det er det rigtige at gøre.

Fordi det hjælper andre.

Fordi jeg ikke vil lade modstanden vinde mere.