Og din partner, dit barn eller en anden relation ser det.

Så får relationen et valg.

De kan sige “hey, hov, der er rødt, vi skal vente indtil der bliver grønt” (eller hvad det nu er du har gjort som er amoralsk, uetisk, imod vores generelle værdier)

Eller de kan tie, lade som om det ikke skete, måske gå med over for rødt.

Hvis de ikke siger noget, hvad lærer de så

En ting de lærer er, at du er sådan en som gør noget som er forkert, sådan en som overtræder de etiske og moralske værdisæt.

Men de lærer også noget andet.

Noget mere djævelsk.

For de lærer også, at nu kan de gøre noget tilsvarende “forkert” uden at du kan tillade dig at irettesætte dem.

For hvis du gør det, så kan de jo altid svare med “du går også over for rødt”, og dreje samtalen over på din uetiske adfærd.

Så du bliver bundet

I hvad du kan irettesætte andre om, ud fra hvad du selv gør.

Så dine uetiske handlinger, de giver dine relationer tilladelse til at gøre lige så uetiske handlinger, samtidig med at du bliver frataget dit modsvar.

Så det du kan overveje er:

Er det, det værd?