The species that collaborates best dominates the rest

Var et af svarene på spørgsmålet om hvorfor den menneskelige race dominerer vores lille planet.

Jeg er helt enig i at vi er dem der samarbejder bedst, hvis vi ser på verden med et sæt briller der leder efter dominans.

Jeg undres dog stadig over alle de konflikter vi holder kørende, nu hvor vi burde forstå hvad vi kan få ud af at samarbejde.

Konflikt

Når vi er i konflikt med andre, kan vi opnå et fællesskab der næsten føles ægte.

For hvis vi finder nogen der er imod et/en eller anden, på samme måde som os, så er vi jo sammen om at være imod.

Og det kan nogen gange føles meget kraftigere, mere energisk, at være sammen imod, end at være sammen på en venlig måde.

Så hvis der sniger sig lidt usikkerhed ind

Så bliver det nemt os mod dem.

Den ene fodboldklub mod den anden.

Den ene farve mod den anden.

Det ene land mod det andet.

Men vores sandhed er

At vi helst vil være sammen, venlige, rare og samarbejde.

Så hvad hvis du, fra nu, droppede alle os mod dem, i tale, i tanken, i handling.

Hvad nu hvis du altid søgte forståelse, at nå hinanden, forstå hinanden.

Kunne vi så dominere verden på en lidt mere rar måde?