…spørger jeg ikke om hjælp.

…tror jeg, at jeg er helt alene.

…tænker jeg, at andre vil grine af mig hvis de opdager jeg sidder fast.

…spiser jeg en plade marabou med schweizer nød og ser en masse serie i stedet for at gå i seng.

Når jeg sidder fast, så får jeg en trykken for brystet og ondt i maven.

Det der får mig til at slippe ud af “at sidde fast” er

At spørge om hjælp.

At turde se, at andre vil mig.

At huske, at der aldrig er nogen (vigtige relationer) der grine af mig for at forsøge.

At spise sundt, at få min søvn.

At få dyrket min Tai Chi.