Hvis vi nu går og føler os som et offer, som en det er synd for, en der ikke har nok og som fortjener mere.

Hvordan tolker vi det så når noget negativt sker…

Hvis nogen skader din bil, hvis din telefon smadre eller nogen næsten kører dig ned.

Ofte bliver det beviser

Oplevelsen af det negative bliver meget hurtigt til beviser for at det ER synd for dig, du ER et offer.

Resten af dagen, ugen eller året kan du så tale om den forfærdelige ting du har været udsat for.

Hvordan er det

At være sammen med en der kun fokuserer på det negative, på overfaldene, på alt det uretfærdige.

I modsætning til en der ser det positive i at det kun var telefonen der gik i stykker, i at der jo ikke skete noget med dem da bilen kørte over for rødt, at det kun var cykelhjelmen der gik i stykker.

Og som derefter ligger oplevelsen bag sig, og ser fremad.

Hvilken version er du?