Hvorfor er det så vigtigt hvordan andre ser dig?

Hvad er det, som den facade du forsøger at opretholde, dækker over, hvad er det som du prøver at skjule?

Men vigtigst af alt, hvordan er det hvis ens partner, hele tiden, vil ses som helten (eller skurken) i forholdet?

En helt har brug for en skurk og omvendt

Så når du insisterer på at være helten, ham der skal ses som den der gjorde dit, reddede dat, var mest overskudsagtig her og der, hvad skaber det så?

Ja, hvis du er helten i parforholdet, hvem er så skurken?

Hvem er det som ikke gør nok, aldrig byder nok ind, er god nok, dygtig nok….

At tage skurkerollen er ikke bedre

At den anden, ofte uberretiget, skal gøres til en helt, fremhæves, gøres til noget specielt – på bekostning af dig, hvordan tror du det er?

Føles det ægte, føles det rart, føles det som noget du ville have lyst til?

Eller føles det som en forkert frakke, en påtaget høflighed, en lidt ulækker piedestal man bliver sat op på…

Så den gyldne middelvej er altså

At lade være med at være helt og skurk, og så “nøjes med” bare at være sig selv.

Det gør vi nemmest ved ikke at italesætte andre som helte eller skurke, ikke bruge bedst og værst om andre, ikke sætte andre på piedestaler eller skubbe dem ned i mudret.

Bare lad dem, og dig, være dem de er.

Hvem er du, helt, skurk eller dig?