Du kender det sikkert godt, det med at tænke at din partner er bedre til et eller andet end du er.
Måske er han bedre til at tjene penge, og du føler at du ikke bringer lige så meget værdi til forholdet, at du ikke er lige så god, lige så meget værd.
Måske du tænker at hun er en bedre forældre end dig, at du heller ikke kan finde ud af det (og hvor skulle du også have lært det, med de forældre du har).
Mindre værd
Er en nederen følelse at have.
At oprigtigt føle at man er mindre værd, som menneske, som partner, som forældre – er virkeligt hårdt ved en.
Det giver en masse negative tanker, man ser hele tiden hvordan partneren er bedre end en, man holder øje med og kan tydeligt se hvor uduelig man selv er…
Og hvis man tænker det om sig selv, når man kommer ind ad døren, hvordan tror du så man er? Hvordan tror du ens partner ser en?
Som en der går med nedslået øjne, tunge skuldre, et såret eller vredt ansigt…
Jeg tror helt bestemt at man stråler surt, når man kommer ind ad døren med en følelse af, at man er mindre værd.
Hvad gør din partner så
Når du stråler surt for to hundrede gang?
Løber dig i møde, eller vender ryggen til dig?
Ser dig i øjnene, holder om dig og spørger om alt er ok – eller ruller med øjnene, fnyser og går sin vej?
Så dit mindre værd kan give dig en adfærd som nogen vil “flygte fra”, som skubber andre væk fra dig, som gør at din partner ruller med øjnene.
Eller, endnu værre
Så ser din partner dit mindre værd, og tænker at det passer så godt til hans “bedre end” som jeg skrev om tidligere..
Og hvordan er det mon, at være sammen med en der føler sig bedre end, når man føler sig mindre værd…
En der, gerne, fra sit bedre end, skubber dig ned i dyndet.
Bare fordi du tillader det, fordi du føler dig mindre værd…
Hvornår føler du dig mindre værd?