Og med svært mener jeg, at det er en disciplin hvor der nemt kan bruges megen tid uden at der oprigtigt sker særligt meget.

Vi kan grave, finde forklaringer, råbe, græde eller grine af fortiden, alt sammen uden at det grundlæggende forandre noget.

Uden at vi opnår de resultater som vi ønsker.

At opnå ro, lykke, glæde

Igennem selvudvikling, kræver lidt mere end at sidde og fortælle sin livshistorie igen og igen.

Lidt mere end at sidde og svælge i selvmedlidenhed, offerrolle og ynk.

Det kræver først og fremmest mod.

Mod til at se sandheden

Se hvem vi er.

Hvad vi gør ved vores relationer.

Hvordan vores opførelse, gør andre kede af det.

Uden at lade retfærdiggørelserne, undskyldningerne og forklaringerne tage magten og dække sandheden til.

Sandheden om at vi, når vi forråder vores moral og etik, ikke bryder os om os selv, og bliver den klamme udgave af os selv.