Tænker du over dit liv

Tænker du over dit liv, eller overvejer du dit liv?

Måske det ikke giver mening når du lige læser det, måske er det blot fordi jeg ligger noget andet i de ord end du gør, men prøv lige at læse videre og se om jeg alligevel rammer et eller andet.

For inde i mit hoved er der en stor forskel på at tænke over mit liv, eller overveje mit liv.

Det handler om fokus

For i det ene tilfælde er fokus på dig, i det andet på mig.

Når jeg tænker over mit liv eller over min dag, så tænker jeg over hvad der gik godt og dårligt, men jeg tænker også mere over hvad andre har gjort godt eller dårligt, hvordan andre har påvirket min dag.

Når jeg overvejer mit liv, så overvejer jeg hvad jeg har gjort galt, hvem jeg har påvirket og hvordan, jeg overvejer hvad jeg skal gøre anderledes i næste uge.

Hvem vil vi gerne være noget for

Når vi tænker over vores liv, som jeg beskriver ovenfor, så er vores fokus på hvad vi har gjort eller prøvet på at gøre. Samtidigt er vores fokus også på hvad andre har gjort forkert eller hvad de har gjort der var uretfærdigt over for mig.

Når jeg overvejer mit liv, så er mit fokus på hvem jeg gerne vil være i mine relationer, hvordan jeg gerne vil påvirke mine relationer og hvordan jeg kan forbedre dem.

Helt kort

Når jeg tænker over mit liv, så bebrejder jeg.

Når jeg overvejer mit liv, så ser jeg muligheder.

Hvad gør du?