Den sætning kommer fra Alice i Eventyrland.

En sætning som alt for mange lever op til.

Jeg tænker at du kender en eller flere som altid har en god forklaring på hvorfor de kommer for sent, hvorfor opgaven ikke gik helt godt, hvorfor maden brændte på eller hvad det nu kan være.

At bebrejde andre

Er en måde at være i verden på hvor vi har modstand mod andre, modstand mod sandheden og modstand mod at se tingene og en selv som det er.

Den modstand, hvordan ser den ud for dem som kigger på?

Som at den anden er uansvarlig?

Som om den anden altid peger fingre mod andre?

Som om den anden ikke vil være med, vil det som i skulle sammen?

At bebrejde er at skubbe folk væk

For hvem gider en der bebrejder andre, og måske endda en?

Der er faktisk nogen, der syntes det er fedt!

I hvertfald i starten, når de sammen kan bebrejde andre.

Udfordringen er at de, uundgåeligt, til sidst ender med at bebrejde hinanden.

To mennesker der bebrejder hinanden, er låst i en nedadgående spiral, en konflikt der langsomt dræner dem for energi og glæde.

Så det er værd at overveje, hvem og hvordan du bebrejder andre.

For en ting er sikkert, det er meget svært aldrig at bebrejde andre.

Derfor er den daglige øvelse vi bør have, at overveje:

Hvem bebrejder jeg?