At kæmpe imod livet, imod hvad verden kaster efter os, imod de udfordringer og læringer som verden tilbyder os, er lidt ligesom at kæmpe imod havet når man står i vand til skuldrene.

Man kan kun lige nå bunden.

Bølgerne når over næsen.

Vinden pisker hår i øjnene.

Hvis vi kæmper imod

Så er det i sandheden en kamp.

Om at nå bunden, om at blive stående der hvor man VIL stå.

En kamp for at trække vejret.

Læne sig imod bølgerne.

En evig kamp i at forudse den næste bølge, hvorfra kommer den, hvad forsøger den, hvordan kæmper jeg bedst imod den.

Alternativet er at slappe af

Lade bølgerne blidt løfte en og føre en lidt til højre eller venstre.

Lade bølgerne sætte en ned et nyt sted, måske et sted man aldrig havde forestillet sig.

Trække vejret i takt med bølgerne, føle sig som et med bølgerne, som et med livet.

Føle sig i balance, ubesværet, let.

Hvad vælger du?