Vi kender aldrig nogen

For den de er, lige nu, i dette øjeblik, den har vi aldrig mødt før.

Så når vi syntes vi kender nogen godt, så er det mere et udtryk for at vi kender historien om nogen godt.

Måske endda, det har været den samme historie hele vejen.

Måske den har forandret sig.

Mange sidder fast i historien

Og siger ting som “du plejede at gøre/ville…”

Fordi du opfører dig anderledes, ikke vil være med til “det” mere, så møder du måske modstand hos andre.

Men det er ikke din modstand, det er deres.

De har modstand, mod at se hvem du er nu og holder fast i hvem du var engang.

De har altså modstand mod sig selv.

Vend den lige om

Hvor ofte er det lige du tænker/siger det samme, altså der var engang du var anderledes, du plejede at gøre.

Når du tænker/siger det, så har du modstand mod det menneske du er over for lige nu.

Du ser ikke dem, du ser hvem de var engang.

Er det hvad du gerne vil?