Det tror jeg ikke på, var svaret da jeg talte med en klient, og spurgte om han troede på, at jeg oprigtigt mente, at han godt måtte være her på jorden, trække vejret, være elsket.

Det troede han ikke på.

Så lige meget hvad jeg gør eller siger

Lige meget hvor meget jeg roser ham, viser ham kærlighed, hjælper ham.

Hvor meget af det ender så med at rodfæste sig inde i ham?

Intet.

For han tror ikke på det.

Hvad nytter det så

At gå i terapi, at blive coachet, at læse bøger og alt muligt andet “halloj”.

Hvis man alligevel ikke tror på at man er værd at elske.

Svaret er, desværre, ikke særligt meget.

I det svar er der heldigvis også håb og en løsning.

For så bliver det vigtigste, for at vi skal få det bedre, at vi arbejder med at ændre vores overbevisning.

Ændre på det vi tror på.

Ændre vores indstilling, det vi ser, når nogen vil os.

Ændre vores beslutning om at vi er sådan nogen der ikke er værd at elske.

Til

Vi er værd at elske

For når vi tror på det, først der kan vi tro på at andre elsker os.

Hvad tror du på?