Når vi bliver bange for at blive bange.

Altså når vi af en eller anden årsag lærer at vi ikke kan håndtere eller klare det at være bange, uden at tro at vi går i stykker, så har vi først for alvor meget langt ind til sikker grund.

Et er at være bange for køer, for trafikken, for at falde og slå sig.

Noget helt andet er når vi er bange for at blive bange for at slå os.

Når det at være bange løber løbsk

Så bliver vi låst fast af at holde det at være bange på afstand.

Så bliver vores kamp, det vi kæmper for, fra vi står op til vi går i seng, at holde følelsen af at være bange på afstand.

Og når vi bruger al vores energi på undgå noget, er der stor chance for at noget andet sniger sig under vores radar og ender med at gøre os bange.

Så nu er der noget nyt at være bange for gør os bange.

Så en løsning kunne være

At øve sig i at det er ok at være bange.

At lære at følelsen af at være bange, ikke betyder at vi går i stykker, men “bare” at vi er bange.

Og langsomt, kan vi træne os op til at være mindre bange, til at tro på at vi kan klare at være bange.

Og måske, en dag, kan vi slippe det at være bange for at være bange….

Hvad er du bange for?