Det der er fælles for dem alle er at vi, når vil VIL have vores vilje.

Når vi ikke vil se andres perspektiv.

Så møder vi verden med modstand.

Modstand imod at se, at andre mennesker har andre behov, for vi har besluttet os for at vores, er vigtigst.

Modstand imod andre mennesker, for vi har besluttet at vi, er vigtigst.

Modstand kommer i mange former og farver

Den som vi alle kender, og genkender, er når partneren eller kollegaen råber af os at “det kan man ikke” når vi foreslår at tage i sommerland sjælland i stedet for i tivoli.

Her er modstanden til at tage og føle på.

Vi ved også hvilken vej vi skal gå, ind i konflikten, råbe tilbage indtil vi løbet tør for ord.

Men der findes også en anden type modstand

Som på sin vis er mere udspekuleret, mere skjult.

En type modstand jeg først for nylig så og forstod bedre.

Den type jeg taler om er at vi fremstår så svage, så skrøbelige, at andre tror vi knækker hvis de siger os imod.

Så når vi siger, med bævrende musestemme at vi hellere vil i tivoli, så tør andre ikke sige andet end ok, for tænk nu hvis musen gik i stykker.

Så midlerne er forskellige

Men målet er det samme.

At få ret, at vinde (med eller uden kamp).

Det vi taber er nysgerrigheden, at være åben og indgå i tætte relationer.

Hvad gør du, når du går i modstand?