Når vi smider illusionen af at have kontrol.

Når vi stopper med at stille størrer krav til andre end vi stiller til os selv.

Når vi behandler andre som mennesker, i stedet for som et middel.

Barnet

Er styret af lyst.

Forældren er et middel til at få styret lysten til mad.

Legekammeraten er et middel til at få styret lysten til leg og opdagelse.

Den voksne

Er styret af målet.

Målet er at få barnet til at sove trygt, midlet er at blive siddende og synge – lysten er at skride, lade ungen klare det selv og se noget netflix.

Målet er at få løst opgaven til kunden ordentligt og rettidigt, midlet bliver at arbejde koncentreret og hårdt, måske endda sent – lysten er at skære et hjørne, hakke en hæl og klippe en tå, så man kan komme afsted til festen med vennerne.

Skiftet i bevidsthed

Sker ikke nødvendigvis af sig selv når vi “bliver voksne” af alder.

For det er ikke kun et spørgsmål om, hvor udviklet vores hjerne er, men også et spørgsmål om hvor bevidste vi er.

Om vi ser valget, imellem at se andre som mennesker eller middel.

Som en ting eller som et mål for vores adfærd.

For, først når vi er bevidste om forskellen, kan vi bevidst vælge anderledes, ansvarligt og voksent.