For de lytter ikke til dem, de kigger måske på dig og de siger måske ikke noget, men inde i hovedet er der en god chance for at de siger “la la la la la” så højt, at de ikke høre hvad du siger.

Det hjælper lige så lidt at tale højere til voksne, som det hjælper at råbe af børn.

For hvis nogen har besluttet sig for, at de mener noget andet end os, så kan vi ikke ændre på dem og deres mening.

Så hvad gør du så

Hvis du gerne vil have nogen til at lytte til dig. Hvis du gerne vil have mulighed for at folk i dit nærvær kan forandre sig.

Så er det første skridt, at overveje om du er sådan, en i hvis nærhed andre kan forandre sig?

Giver du dem plads til nysgerrighed, giver du dem rum og tryghed til at se sig selv udefra.

Hvis svaret er nej

Så overvej hvordan du kan være sådan en, i hvis nærhed andre kan forandre sig.

Hvad skal der til, hvad kan du gøre?

Et gæt fra mig kunne være, at være nysgerrig, at lytte, at prøve at forstå dem.

For i den dialog der kan opstå der, er der god chance for at de opdager at de måske tager fejl, lige som du måske opdager du tager fejl.

Og der, i den erkendelse, ligger muligheden for forandring.