Det er nemt at falde i fælden hvor vi opstiller en skæv spilleplade og forventer noget helt urimeligt, nemlig at andre skal leve op til en standard vi ikke selv gør.

De andre må ikke brokke sig, men vi må godt.

De andre har det nemt nok og har alle mulige fordele, men jeg vil ikke selv yde det der skal til.

Men hvis vi ikke har en lige og fair spilleplade

Så er alt du siger eller kræver irrelevant, fordi du kræver noget du ikke vil give til andre.

Du vil måske ikke stå med afstand og kalder det en krænkelse af din frihed, men i det samme åndedræt kræver du at andre skal stå tæt på dig, uden frihed til at vælge.

Så hvem er fair.

Er du fair?