Fortid, nutid, fremtid

Når vores indre stemme taler, kan den tale om hændelser der enten er sket tidligere, sker lige nu, eller (måske) kan komme til at ske.

Måske tænker du at det er ligemeget hvilken “tid” din indre dialog handler om, men det viser sig at have stor betydning for det liv vi har, hvis vi øver os i den ene frem for de to andre.

Fortiden

Når vi taler om fortiden, kan vi meget nemt ende med at tale om alle de ting vi har gjort som er “seje”.

I går der lukkede jeg en stor kunde, i sidste uge løb jeg hurtigere end alle de andre, sidste år var jeg den bedste på holdet.

Når vi taler om “seje” ting vi har gjort, er det egoet der taler. Egoet der vil være bedre end andre, kunne mere end andre, egoet der vil vise sig.

Og hvad er der så galt med det, tænker egoet helt sikkert.

For det første så er det svært at lytte til den næste kunde, spille det næste spil, hvis stemmen inden i hovedet snakker om alt det “seje” man har gjort tidligere – for det der fylder indeni, ender med at være det vi taler om og har fokus på.

For det andet, så sæt dig over på den anden side af bordet et øjeblik. Hvordan er det at spise aftensmad med en der kun kan tale om sig selv og alt det seje hun har gjort?

Alt det hun har vundet?

Ikke særligt sjovt er min erfaring. Min erfaring er at det ender med at dem på den anden side enten flygter, eller tage kampen op og begynder at fortælle om alt det “seje” de har gjort.

Og, jeg ved ikke med dig, men jeg gider generelt ikke deltage i sådan en “hvem har størst XXX” konkurrence.

Fremtiden

Når vi taler om fremtiden, kan vi meget nemt ende med at tale om alle de “seje” ting vi har tænkt os at gøre.

I næste uge så løber jeg endnu hurtigere, til næste møde så siger jeg det her højt, til næste familiemiddag siger jeg fra over for ham fætteren der altid er så ubehagelig.

Når vi taler sådan, så er det vores stolthed, vores “se hvor sej jeg er”-hed, vores “bedre end”-hed der taler.

For hvor ofter bliver alt det som stemmen siger, egentligt til noget, hvor meget ender det blot med at vi skuffer os selv?

Og, hvordan er det mon at være sammen med en som, igen og igen, siger at de vil gøre det ene og det andet, men aldrig gør det.

Mon ikke man ender med ikke at tro på det, måske man mister tilliden til den anden.

Nutid

Når vi taler om nutiden, så kan vi ende med at tale om det som vi ser foran os netop nu.

At der er en opgave der skal løses, selv når det drejer sig om en beskidt toilet kumme som en anden har efterladt.

Når vores indre stemme taler om nutiden, så lytter vi nysgerrigt og spørger ind til det andre taler om.

Når vi lytter til den stemme der taler fra nutiden, så ser vi barnet der skal hjælpes på legepladsen, kollegaen der sidder alene til frokost eller kunden der har brug for ens hjælp.

Når vi taler om og fra nutiden, så er det vores ydmyghed der kommer i spil. Vores medmenneskelighed der taler, om hvad vi kan gøre for andre mennesker, her og nu.

Og, hvordan er det at være sammen med en der tager toilettet, der løser opgaven, der hjælper til med at få opgaven i mål?

Så overvej

Hvilken stemme der taler, hvilken stemme du giver næring, hvilken stemme du øver di øg i at lytte til…

For det valg har en meget større betydning for hvordan du bliver set, hvordan folk husker dig end du lige regner med.

Og jo mere du taler fra nutiden, jo mere tillidsfulde og trygge relationer bygger du.

Og så kunne det godt ende med at du gik hen og blev helt tilfreds med dit liv.