Er et rigtig godt spørgsmål jeg er begyndt at stille mig selv.

Et svar på det, som for mig har været sandt i alt for mange år er, at jeg skal have det mindst lige så hårdt som mine forældre.

For jeg kan da ikke tillade mig at have det bedre (ihvertfald ikke meget bedre) end min mor og far, det ville da klart være at forråde dem og deres liv.

Men hvad vil mine forældre helst have

Er nok noget helt andet.

Mon ikke de, lige som jeg ønsker for min datter, gerne vil have at jeg får det bedste liv muligt.

Gerne bedre end deres, med flere gode minder, flere gode oplevelser, mindre stress, mindre savn.

Og alligevel, så er jeg igen og igen bange for at være bedre, have det bedre, end dem.

Men det er ikke længere min sandhed.

Jeg har givet slip på at holde mig nede, lade mig blive holdt tilbage af mine forestillinger om, hvor godt jeg må have det.

Jeg er holdt op med at stoppe mig selv i at have det godt.

Jeg har givet mig selv tilladelse til at have det bedre, gøre det bedre, være mere tilfreds end min mor og far.

Og heldigvis er min mor stadig i live, så jeg kan give tilbage, hjælpe hende videre mod et endnu bedre liv.

Hvad med dig, hvor godt, hvor tilfreds, må du være?