Var svaret da jeg talte med en ven om en besværlig familie relation, en af de relationer som vi ikke kan undgå at have kontakt med.

Jeg kender det godt, at en relation er irriterende, besværlig, provokerende.

Det er nemt nok hvis det er en man bare er ven med, så kan man sige “hej hej” og ikke se dem indtil de er landet i virkeligheden igen.

Men hvad med familie relationer

Eller andre relationer hvor man ikke kan undgå dem eller smide dem på porten.

Dem, som laver støj, dem som man egentligt ikke orker.

I de relationer skal vi huske på at vi IKKE kan ændre på andre, ikke kan få dem til at holde op med at lave støj.

“Ok, så får du det denne gang, men så skal det også være slut.” Findes ikke i denne type relationer.

For det er aldrig slut.

Men hvad så, hvordan er man i dem?

Ved at holde ansvaret på egen banehalvdel.

Ved at indrømme og stå ved, at de gerne må støje, være besværlige og provokerende.

Og så, hver gang de er det, tydeligt sige fra, sige stop, det er ikke venligt og dermed stoppe støjen.

Det ændre ikke på om de støjer.

Men det fjerne det falske håb om at det går væk, fjerner støjen fra dit liv, og gør det lidt nemmere at være i relationen.