For det du ikke vil se, det er ikke bare at du ikke går ordentligt tid i seng. Det er heller ikke at du bliver siddende på din flade, i stedet for at løbe turen du godt ved du burde løbe.

Det er heller ikke at du hænger fast i et lortejob eller at det er en lortelejlighed du har.

Faktisk er det slet ikke det værste

At du ikke passer ordentligt på dig selv, at du igen og igen tillader dig selv at slippe afsted med handlinger, som du godt ved er imod det som ville være bedst for dig.

Det er egentligt slemt nok i sig selv, men ikke mere slemt end at vi på en eller snden måde får fundet på en forklaring på hvorfor det er en god ide at “ikke gøre”.

Det er ihvertfald hvad de fleste gør, igen og igen, giver slip stille og roligt på træningen eller at gå ordentligt tid i seng eller hvad deres nytårsfortsæt nu har været.

Men det er stadigvæk ikke dem selv det går mest ud over, det er ikke dem selv det er værst for.

Dem der i virkligheden lider

Når vi ikke gør det som vi ved er det bedste for os at gøre, det er alle dem omkring os.

For hvem vrisser vi af, når vi sidder for længe oppe og vores nærmeste foreslår at vi skal gå i seng.

Hvem ruller vi med øjenene af når datteren spørger om vi ikke skulle til træning i dag. Måske vi endda fyrer en dårlig undskyldning (måske med en hård tone) af for at lukke munden på hende.

Alt sammen fordi vi ikke tog os sammen rettidigt og fik løbet den tur.

Hvad mon barney tænker

Når vi ruller med øjnene og vrisser og kommer med dårlige undskyldninger.

Mon hun vrisser tilbage “det var sgu da bare fordi du selv sagde det” (idiot) det sidste siger hun måske ikke, men vi kan mærke hun tænker det.

Alt sammen fordi vi ikke gjorde det vi ved ville være bedst for os.

Og hvordan er stemningen så ved aftenbordet, mon der er startet et skænderi op?

Løsningen

Er altså at øve sig i at spænde skoene, komme ordentligt tid i seng og generelt få følget alle de små habdlinher vi ved vi burde gøre. Eller til en start, opdage når vi ikke gør det og giver relationerne ret i at det burde vi gøre.

For på den måde giver vi ikke den dårlige energi videre.

Indlægget Det du ikke vil se blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

For en dårlig undskyldning, er i sandheden en retfærdiggørelse, og de har det med at stille og roligt blive til bebrejdelse af andre.

Fra “det var også bare fordi” til “det er fordi at….“

Det starter uskyldigt med at jeg havde travlt, det var svært, jeg havde ikke tid.

Det ender med at det er kunderne der er åndssvage, det er kollegaen der er en tumpe, det er chefen der er dum.

Og når først “undskylderen” er nået dertil, så begynder omkostningerne at stige voldsomt, for nu er kan der udbryde krig imellem ham der undskylder og dem der bliver bebrejdet.

For hvor ofte tænker du, “ja det var mig der var dum”, når der står en over for dig og anklager dig for at være dum?

Aldrig

Mon ikke du tænker, det er sgu da ham der er dum!

Modgiften er at stoppe retfærsiggørelsen.

Og vi stopper retfærdiggørelsen bed at spørge ind til kernen af problemet.

“Hvorfor har du ikke lavet det”, igen og igen, indtil de stopper med undskyldningerne og starter med selvrefleksionen.

Spørg dem om hvad de kunne have gjort anderledes, igen og igen og igen, hver eneste gang de starter med bebrejdelserne.

Hold dem fast i at se på sig selv, i stedet for at skubbe ansvaret og skylden over på andre.

Igen og igen og igen og igen.

Indlægget Undskyldninger er et tegn på problemet længere nede af vejen blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

Måske tænker du at det er ligemeget hvilken “tid” din indre dialog handler om, men det viser sig at have stor betydning for det liv vi har, hvis vi øver os i den ene frem for de to andre.

Fortiden

Når vi taler om fortiden, kan vi meget nemt ende med at tale om alle de ting vi har gjort som er “seje”.

I går der lukkede jeg en stor kunde, i sidste uge løb jeg hurtigere end alle de andre, sidste år var jeg den bedste på holdet.

Når vi taler om “seje” ting vi har gjort, er det egoet der taler. Egoet der vil være bedre end andre, kunne mere end andre, egoet der vil vise sig.

Og hvad er der så galt med det, tænker egoet helt sikkert.

For det første så er det svært at lytte til den næste kunde, spille det næste spil, hvis stemmen inden i hovedet snakker om alt det “seje” man har gjort tidligere – for det der fylder indeni, ender med at være det vi taler om og har fokus på.

For det andet, så sæt dig over på den anden side af bordet et øjeblik. Hvordan er det at spise aftensmad med en der kun kan tale om sig selv og alt det seje hun har gjort?

Alt det hun har vundet?

Ikke særligt sjovt er min erfaring. Min erfaring er at det ender med at dem på den anden side enten flygter, eller tage kampen op og begynder at fortælle om alt det “seje” de har gjort.

Og, jeg ved ikke med dig, men jeg gider generelt ikke deltage i sådan en “hvem har størst XXX” konkurrence.

Fremtiden

Når vi taler om fremtiden, kan vi meget nemt ende med at tale om alle de “seje” ting vi har tænkt os at gøre.

I næste uge så løber jeg endnu hurtigere, til næste møde så siger jeg det her højt, til næste familiemiddag siger jeg fra over for ham fætteren der altid er så ubehagelig.

Når vi taler sådan, så er det vores stolthed, vores “se hvor sej jeg er”-hed, vores “bedre end”-hed der taler.

For hvor ofter bliver alt det som stemmen siger, egentligt til noget, hvor meget ender det blot med at vi skuffer os selv?

Og, hvordan er det mon at være sammen med en som, igen og igen, siger at de vil gøre det ene og det andet, men aldrig gør det.

Mon ikke man ender med ikke at tro på det, måske man mister tilliden til den anden.

Nutid

Når vi taler om nutiden, så kan vi ende med at tale om det som vi ser foran os netop nu.

At der er en opgave der skal løses, selv når det drejer sig om en beskidt toilet kumme som en anden har efterladt.

Når vores indre stemme taler om nutiden, så lytter vi nysgerrigt og spørger ind til det andre taler om.

Når vi lytter til den stemme der taler fra nutiden, så ser vi barnet der skal hjælpes på legepladsen, kollegaen der sidder alene til frokost eller kunden der har brug for ens hjælp.

Når vi taler om og fra nutiden, så er det vores ydmyghed der kommer i spil. Vores medmenneskelighed der taler, om hvad vi kan gøre for andre mennesker, her og nu.

Og, hvordan er det at være sammen med en der tager toilettet, der løser opgaven, der hjælper til med at få opgaven i mål?

Så overvej

Hvilken stemme der taler, hvilken stemme du giver næring, hvilken stemme du øver di øg i at lytte til…

For det valg har en meget større betydning for hvordan du bliver set, hvordan folk husker dig end du lige regner med.

Og jo mere du taler fra nutiden, jo mere tillidsfulde og trygge relationer bygger du.

Og så kunne det godt ende med at du gik hen og blev helt tilfreds med dit liv.

Indlægget Fortid, nutid, fremtid blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

Hvor tæt ville du kunne være på dem der er vigtigst for dig, uden at føle dig presset.

Det jeg har lært om mig selv er

At jo mere konflikt jeg har i gang med et andet menneske, jo mindre tæt har jeg lyst til at være tæt på det menneske.

Det der er endnu mere problematisk er dog, at jeg samtidig har mindre lyst til at være tæt på mine nærmeste, ikke fordi de har gjort noget, men bare fordi min energi er i konflikt mode.

Så når jeg er sur på billisten der kørte ind foran, på projektlederen der ikke sendte den mail, på chefen der ikke lyttede til mig, så har jeg mindre lyst til at åbne mig og være sårbar sammen med mine nærmeste.

Hvordan mon mine relationer opfatter det, at jeg tager afstand.

Mon de tænker han vil mig, han kan lide mig.

Nej.

Mon ikke de tænker, hvad nu, hvorfor trækker han sig, er det noget jeg sagde eller gjorde?

Så når jeg er i konflikt

Med en kollega, så kan det gå ud over min datter, min kæreste, mine venner.

Hvilket jo er noget møg!

Dog ikke mere møg, end at vi kan træne os selv i at ligge mærke til når vores energi skifter, når vi ikke vil være tætte med vores nærmeste.

Og så stoppe op og mærke efter om hvem det er vi har konflikt med, hvordan vi træder ud af den, så vi kan træde ind i nærheden med vores nærmeste igen.

Indlægget Hvor tæt kan du ligge blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

Der mødte vi en helt fantastisk kvinde.

Hun arbejde som tjener på den cafe som vi spiste frokost på, og det som gjorde mødet med hende ekstra fantastisk var hendes udstråling og energi.

Den måde hun mødte mig og de andre mennesker i cafeen på.

Med smil, varme, tålmodighed og glæde.

Tænk sig

Hvis alle mennesker var som hende, altid smilende, nysgerrig, åbne og hjælpsomme.

Hvis kollegaerne, kunderne, fakta medarbejderne, buschaufførerne og medarbejderne hos skat alle var som hende.

Så ville det ikke være svært at være i godt humør, selv på en dårlig dag.

Så det øver jeg nu

At være som tjeneren på cafeen.

Åben. Hjælpsom. Lyttende. Smilende.

Vil du være med til at øve det?

Indlægget Jeg mødte en fantastisk kvinde i dag blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

Nok penge, nok tid, nok at lave, nok fantastiske venner at være sammen med.

Desværre

Så føler mange at de ikke har nok, og at de har svært ved at skabe nok til at de føler sig rige. De vil have mere, men lige meget hvad de gør, så får de ikke mere. Der bliver ikke overskud.

De ender med at føle sig fanget i et spil hvor der ingen måde er at vinde på, hvor de er fanget uden muligheder for at forandre noget. Med andre ord, de sidder fast.

Hvad skal man gøre for at blive rig

Lige så svært det er at regne ud, inde fra det univers de fleste føler sig fanget i, lige så simpelt er det at gennemskue hvis vi ser på det udefra.

Husk på at “Simpelt” betyder ikke nødvendigvis at det er let!

Indefra, kan det være umuligt at forstå hvordan man skal blive rigere, for vi gør jo alllerede alt hvad vi kan. Faktisk følger vi reglerne til punkt og prikke, gør alt og måske lidt til.

Og alligevel, så bliver vi ikke rigere.

Rigdom er at have lidt mere, end man har brug for

Så den første leveregel man bør adoptere er at man altid skal bruge mindre og have brug for mindre end man tjener/får ind på kontoen.

Undtagen når man skal bruge mere end man får, feks. kan man nogen gange godt bruge mere tid på at løse en opgave end man har fået til den.

Men som udgangspunkt er det en god ide at bruge mindre end man får, både når det gælder penge, men også i andre aspekter af livet.

“Regel” nummer to

Er at du skal skabe (lidt mere) værdi.

Mere værdi i dag, end du gjorde i går og mere værdi i morgen end du gjorde i dag.

Hvis du skaber en lille smule mere værdi hver dag, ender du med at skabe meget mere værdi om et år.

Det er et pissegodt råd, som er utroligt ubrugeligt og svært at onsætte til handling, især når man er fanget i at man ikke har nok.

For, hvordan skulle jeg kunne skabe mere værdi når der ikke er nok tid, nok penge, nok søvn, nok nogetsomhelst?

Det er her hvor det bliver svært på trods af den “lette” opskrift.

Skab værdi – for andre

Hvis du havde helt vildt mange penge til overs, hvad ville du så bruge dem på?

På den samme eller bedre mad?

På at vaske dit tøj selv, i hånden eller på at få andre til at vaske det.

På at sidde derhjemme og surmule, eller på at rejse verden rundt og opleve den?

Formodentligt ville du bruge dem på noget der skabte mere værdi for dig, flere oplevelser for dig.

Hvad nu hvis du havde valget mellem noget skrammel og noget lækkert.

En gammel muggen kartoffel eller en ny frisk kartoffel.

En gammel kedelig film du har set før, eller en ny film du aldrig har set.

Hvad nu hvis de to ting, det med mindre værdi, kostede det samme som det med mere værdi, hvilken af de to ting ville du så vælge?

Formodentligt den der skaber mest værdi for dig…

Så hvis vi vender den logik om, hvad sker der så?

Så bliver 1000kr spørgsmålet: Hvordan skaber du mere værdi for andre?

Bare en lille smule mere værdi i en valgsituation, skaber et nemmere valg hos modtageren. Hvis det koster det samme, men din værdi er større, så bliver du valgt.

Så hvem bliver forfremmet, ham som sidder i kassen og passer sit arbejde, eller hende som også lige rydder op på den roede hylde når hun er på vej til pause.

Hvem får de gode vagter, hende som ikke inteagerer med kunderne eller ham som får hver eneste kunde til at smile og være i godt humør.

I begge tilfælde udførte begge opgaven, men den ene tilførte lidt mere værdi ved at gøre lidt mere for andre end den opgave de skulle.

Så overvej, hvordan kan du tilføre lidt mere værdi på dit arbejde, derhjemme, hos vennerne.

Kunne du tage opvasken, tage en flaske vin med til besøget, eller et smil og tid til at lytte til kunden.

For der er noget du kan gøre, som giver mere værdi end blot at løse opgaven.

Indlægget Rigdom blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

Hvis du er, som de fleste andre på denne planet, så bærer du rundt på gamle minder der påvirker dig i din nutid.

Nogen af de oplevelser du har været igennem har måske endda efterladt dig såret og som beskyttelse har du dannet et panser.

Men panseret – Det forhindre dig i at mærke, i at være til stede, i at elske og blive elsket. Panseret bliver en blokering som forhindre dig i at nå ind til din egen kærlighed, din egen tilfredshed, din egen selvtillid.

Og når det sker, kan det meget let føles som om der mangler noget, at der ikke er nok kærlighed, ikke nok opmærksomhed, ikke nok venlighed.

Så hvis du har sådan en mangel

Så vær ekstra opmærksom hvis du forelsker dig hovedkulds i en anden person. For den hovedkuldshed kan meget vel dække over at du ser den anden person som en der skal rette op på dine mangler.

Som en der skal fylde dit hul op med det du mangler. En som skal elske dig lige netop på den (ukendte og ubeskrivelige) måde som der skal til, før du føler sig elsket.

Men hvad er det så du har forelsket dig i, er det personen eller løsningen?

Overvej hvordan det er

At blive elsket fordi man er løsningen på en andens problem.

Overvej hvordan det er at blive set på som en løsning, en ting – i stedet for et menneske?

Overvej også, om du elsker en løsning eller et menneske?

Indlægget Kærlighed blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

Ikke bare ved at læse dem eller høre dem, men også ved at opfinde dem, og tolke det du oplever ind i dem.

For alt du er bevidst om, findes kun i din hjerne i historieform.

Hvad er din ynglingsfarve, det er en historie om den, og ikke bare gul.

Så alt du ser og høre

Bliver tolket af din hjerne til en historie, men ikke bare hvilken som helst historie, for den del af din hjerne der laver input om til historier har et overskyggende formål.

At give mening

Altså at den historie du fortæller sig selv giver mening.

Og det kan give dig udfordringer.

For hvis du igen og igen har fortalt dig selv en historie om at ingen kan lide dig.

Så er det nemt at tolke det mindste lille signal ind i den historie, for det giver mening!

Altså, det gør det faktisk ikke, men din hjerne forvrider input nok, til at den kan overbevise dig om at det giver mening.

Og så tror du på det.

Igen….

Indlægget Hvad er din historie blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

Er du, i dag, lidt mere åben eller lidt mere lukket end du var i går.

Og, hvis svaret ikke er mere åbent, så bør du overveje hvorfor ikke, hvad skete der og hvad skal der til for at svaret bliver ja?

Indlægget Åben eller lukket blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.

At flere holder af dig, at flere vil dig.

Så er løsningen egentligt meget simpel.

Vær elsk-værdig

Du skal “bare” være elsk-værdig, altså være sådan en der er værdig til at blive elsket.

For udfordringen er at man kan ikke købe sig til at blive elsket oprigtigt. Man kan ikke tvinge andre til at elske en oprigtigt. Man kan ikke opgøres sig korrekt og tilpasse sine gabdlinger så dem omkring en begybder at elske en.

Så hvad gør man så?

Dem vi elsker

Vi kan lære en del af dem vi elsker.

For dem vi elsker er jo elsk-værdige. Så hvad er det som de gør, der gør at de er elsk-værdige.

De tænker på dig lige så meget som de tænker på sig selv.

De ser sig som en der er lige så meget værd som dem.

De hjælper dig, når de fornemmer du har brug for hjælp.

De står til rådighed, når det ikke går ud over at de skal stå tilrådghed over for sig selv.

Så hvis du vender det om

Altså hvis du overvejer hvad har de mennesker jeg gerne vil elskes af af behov, drømme og mål.

Hvad er deres udfordringer og bekymringer.

Og hvordan kan du hjælpe til med at de når deres mål, at lette deres bekymringer.

I de overvejelser vil du kunne finde svaret på hvordan du bliver mere elsk-værdig.

Indlægget Vil du elskes af flere blev først udgivet på Anders Thue Pedersen, Coach & Mentor.